Tilbage

Køb af bigbag
Du kan bestille bigbags og afhentning hos St. Rise Maskinstation på Tlf. 20 43 95 55.

Bigbags koster 100 kr. pr. stk/inkl. moms. Afhentning af bigbags koster 750 kr./time + moms. Kontakt en medarbejder på affaldsanlægget eller hos Ærø Forsyning A/S for registrering og udlevering af bigbag. Dertil kommer omkostningen ved indvejning på affaldsanlægget som i 2024 udgør 1.320 kr. pr. ton + moms. Den samlede udgift opkræves som en serviceafregning af Ærø Forsyning A/S.

Pakning af bigbag og adgangsvej
Bigbag'en må ikke placeres længere væk en 5 meter fra fortovskant. Tilkørselsvejen skal være kørefast og kunne tåle en tung lastbil. Der må ikke være forhindringer, som umuliggør løft med lastbilskran.

Vend bigbagen korrekt
De 4 løfteøjne skal altid vende op mod himlen, så kranfører kan sætte en krog i hvert løfteøje. 

Læg tagplader og andet affald, der er forurenet med asbest, forsigtigt i din bigbag. 

Værnemidler (handsker, masker mv.) og stumper fra tagplader betragtes også som asbestaffald, og skal dobbeltemballeres (indpakning i to klare plastsække). Gør stumperne fugtige før emballering, så du undgår asbeststøv.

En Big bag rummer ca. 35 tagplader og kan klare en belastning på 1 ton. Luk din bigbag forsvarligt med snørefunktionen. 

Bigbags må ikke være revnet. Du kan altid aflevere en beskadiget bigbag på genbrugspladsen og få udleveret en ny.

Bestilling af afhentning

Bigbags bliver indsamlet mandage i lige uger.

  Tilbage

Henteordning - privat https://aeroeforsyning.dk/ Super User