Vi udfører stikledningsrenovering af den eksisterende overfladevandsledning i Bregninge i perioden fra uge 5 og frem til og med uge 12 (ultimo marts) 2024. Det drejer sig konkret om ca. 175 stikledninger med overfladevand, som er koblet på hovedledningen.
Men bare rolig – vi skal ikke til at grave vejen hjemme hos dig i Bregninge op. I 2022 har vi renoveret den 1.800 meter lange hovedledning for overfladevand i Bregninge med Strømpeforingsmetoden. Og Bregninge er jo en af landets længste landsbyer, så det er temmelig smart, at vi ikke skal grave hele kloakledningen op.
Nu får du måske et billede i hovedet af en masse strømper, som hældes ned i et langt rør? Det er måske ikke helt ved siden af, for når vi strømpeforer ledningerne, så indfører vi et langt fleksibelt stykke ”strømpe” som går ind og danner en ny membran i det eksisterende rør. Strømpeforing er kort fortalt en teknik, der bruges til at skabe et nyt rør indeni det gamle defekte rør. Du kan se en lille video af hvordan det foregår her
“Strømpen” består af en særlig glasfiber eller fiberslange med polyester, epoxy eller silikat. Materialet bliver blæst op som et rør indeni det eksisterende rør med brud, utætheder eller revner. Når strømpen er hærdet op, vil der reelt være skabt et ny lag rør indeni det gamle rør, der dermed lukker revner og huller fuldstændigt.
For at kunne koble alle stikledninger til hovedledningen er der brug for en god overgang, der hvor ledningen ”knækker”. Derfor går vi både med strømper og hat, og der indsættes en såkaldt hatteprofil, hvor stikket er tilkoblet hovedledningen og så indføres selve strømpeforing i stikket indtil skel. Og ja en hatteprofil ligner en høj silkehat – du kan se en video om hvordan der indsættes hatteprofil her 

Det er firmaet Per Aarsleff Rørteknik der udfører opgaven.

Stikledningsrenovering i Bregninge https://aeroeforsyning.dk/ Susanne