Skyller du dit plastaffald, før det smides ud? Se her, hvad du skal og absolut ikke skal gøre med dit affald

plast og metal mange spande

Måske er øens turister ikke altid lige gode til at affaldssortere, men for os der bor her fast går det faktisk helt godt. Vi er spændte på at se, hvor meget ekstra affald Ærø får sorteret når det første år med den nye ordning er til ende, og vi får tal fra Genbrugspladsen på især de nye fraktioner: Mad, tekstil og den blandede plastfraktion: plast og drikkekartoner.

Derfor får du her de bedste tips og tricks til hvordan du får den bedste affaldssortering hjemme hos dig!

Lad være med at skylle dit affald fri fra madrester, men skrab det grundigt rent.

Der er god grund til at sortere sit affald. Men det kan også være en jungle at finde ud af, hvad der er do's & don'ts, når mælkekartonen, de hullede sokker eller ketchupflasken skal smides ud.

Vidste du for eksempel, at du ikke skal skylle dit plastaffald, inden du smider det ud. For selvom det ikke kræver store mængder vand, er det unødvendige ressourcer, man bruger.

- Du skal i stedet skrabe resterne ud. Huskereglen er "tøm eller resten i håret". Hvis der ikke kommer noget ud, er den tom nok, men at bruge vand er unødvendigt, siger Nana Winkler, der er specialkonsulent hos Dansk Affaldsforening.

Man kan med fordel skære sin ketchupflaske eller bodylotion op for at få det sidste ud. På den måde undgår man også spild.

Bare ved at sortere otte alufoliebakker fra for eksempel leverpostej spares miljøet for en CO2-udledning svarende til én tøjvask.

Og der er mange flere gode råd at komme efter. Nana Winkler og Linda Rebien, der er projektleder hos ARC, giver dig alle de gode huskeregler og guider dig til, hvad du absolut ikke skal gøre.

Plast

Hvad er det? Emballage fra shampoo, sulfo, ketchupflasker, plastikdunke, -bøtter, -spande, -folie og så videre.

Hvad skal jeg undgå? Store stykker plastik fra eksempelvis hø-wraps og IKEA-køkkener. Tandbørster og toiletbørster skal sorteres som restaffald af hygiejniske grunde. Skåle fremstillet af melamin som margretheskålen skal ikke sorteres som plastik, de skal på genbrugsstationen.

Er der andet? Husk at komme dit plastaffald i affaldsposer før de kommer ud i beholdere. På den måde undgår du, at din plastbeholder bliver "levende" og ulækker, du kan have plads til mere og det bliver lettere at tømme beholderne ordentligt.

plastaffald

Pap og Papir

Hvad er det? Tørre og rene papemballager, aviser, kuverter, ugeblade paperbacks og andet rent pap og papir.

Hvad skal jeg undgå? Store stykker pap som flyttekasser og møbelemballager - dem skal du en tur på Genbrugspladsen med eller bestille afhentning af storskrald.

Er der andet? Du skal altid komme din madaffald i en affaldspose. Slå knude om din pose. Især om sommeren kan der opstå problemer med maddiker. Flere oplever, at de må bruge to poser, for at undgå at posen brister, og det er bedre, end ikke at sortere madaffald. Her på Ærø er de grønne poser til madaffald lavet af almindeligt plastik, så når de grønne poser slipper op køber du bare helt almindelige nye affaldsposer i dit lokale supermarked.

Madaffald

Hvad er det? Al madaffald som æbleskrog, fiskeben og knogler. Du må også gerne komme snasket køkkenrulle – altså brugt køkkenrulle – i din biospand.

Hvad skal jeg undgå? Potteplanter og jord som skal på genbrugspladsen. Servietter, kattegrus og aske skal i restaffald.

Er der andet? Du skal altid komme din madaffald i en affaldspose. Slå knude om din pose. Især om sommeren kan der opstå problemer med maddiker. Flere oplever, at de må bruge to poser, for at undgå at posen brister, og det er bedre, end ikke at sortere madaffald. Her på Ærø er de grønne poser til madaffald lavet af almindeligt plastik, så når de grønne poser slipper op køber du bare helt almindelige nye affaldsposer i dit lokale supermarked.

Restaffald

Hvad er det? Det er forhåbentlig den mindste af poserne. Her skal du smide dine støvsugerposer, servietter, chipsposer, bagerposen, tandpastatuber, pizzapakker og mel- og havregrynsposer ud.

Hvad skal jeg undgå? Det kan være et problem, at folk sorterer farligt affald som restaffald. Det gælder for eksempel emballage fra afløbsrens og neglelak. Mange smider også tekstiler i restaffald, men det skal du ikke. Slidte og hullede tekstiler skal sorteres som tekstilaffald i de klare sække med tekstilaffaldslogo på.

Farligt affald

Hvad er det? Neglelak, flødeskumsdispensere, spraydåser, malingrester, kemikalier, LED-pærer med videre.

Hvad skal jeg undgå?  pak spidser og skarpe genstande ind, så de ikke ødelægger emballagen på det farlige affald.

Er der andet? Flere sorterer medicinrester som farligt affald, men det skal retur på apoteket.

Tips og Tricks til affaldssortering https://aeroeforsyning.dk/ Susanne