DR sætter fokus på Danmarks indsamling af tekstilaffald som for hele landet havde deadline i weekenden: https://www.dr.dk/.../fra-i-morgen-skal-tekstilaffald...
Juli måned markerer det officielle startskud for, at danskerne skal sortere tekstilaffald, og at kommunerne skal hente det hjemme hos husholdningerne. Mange kommuner har dog været i gang længe. Det er imidlertid stadig vigtigt at huske, at ’tekstilaffald’, som affaldsfraktionen hedder, kun er til slidte og udtjente tekstiler, der skal sorteres som tekstilaffald. Godt og funktionelt tøj, skal stadig til genbrug.
 
TEKSTILAFFALD
 
”Det er vigtigt at det kun er de udtjente tekstiler og det nedslidte tøj, der sorteres som tekstilaffald. Tøj, sko og andre tekstiler, som stadig er funktionelt, skal doneres til genbrugsbutikker, venner og bekendte – eller måske sælges på de mange forskellige online platforme til genbrugstøj. Kort sagt: jo mere direkte genbrug, jo bedre er det for miljø og klima”,
siger Jens Bomann Christensen.
 
Denne måde at skelne mellem genbrug og genanvendelse på, kan være svær for den enkelte. Derfor er budskabet vigtigt at kommunikere ud, mener Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i brancheforeningen Isobro, der blandt andet repræsenterer humanitære organisationer, der indsamler og sælger genbrugstøj.
Her på Ærø har vi indsamlet tekstilaffald siden vi overgik til den nye affaldsordning 1. april. Ærø samarbejder med virksomheden: Scrap Solutions om aftagelse af tekstilaffaldet - som bliver udsorteret til hhv. tøj til direkte genanvendelse, klude, tråd samt isoleringsmateriale og fyld til bilsæder. Herudover samarbejder vi med Ærøs lokale Røde Kors afdeling om kommunikationen omkring genbrug og genanvendelse af tekstiler.
 

Producentansvar kan løse problemer

Sortering af tekstilaffald alene løser imidlertid ikke de grundlæggende problemer, der forhindrer fuld cirkulær økonomi for tøj og tekstiler.

Meget tøj består af flere typer fibre, både naturlige og syntetiske, og det gør det svært at ’skille’ trøjen ad igen. Generelt er der mangel på teknologi og kapacitet til at genanvende tekstiler, især til fiberniveau, så de kan bruges til nye tekstiler. Meget tekstilaffald vil derfor blive downcyclet til andre produkter, som isolering, pudseklude, flyttetæpper og byggeplader.

En løsning er at indføre udvidet producentansvar på tøj og tekstiler, mener Dansk Affaldsforening.

”Det er afgørende at mode- og tekstilindustrien får et formelt ansvar for at gøre tøj- og tekstilproduktionen mere cirkulær – og et afgørende element er udvidet producentansvar. Producenterne ved for det første allerbedst, hvad der er i de produkter, de producerer, og så siger de desuden ofte, at de gerne vil have mere genanvendt materiale i deres produktion og være mere cirkulære. Vi synes, det er oplagt at binde de to tråde sammen,” siger Jens Bomann Christensen.

Udvidet producentansvar går kort fortalt ud på, at producenten af f.eks. en t-shirt betaler en afgift, der skal dække omkostninger ved at håndtere t-shirten, når den ikke længere kan bruges. Jo flere grønne tiltag, producenten gør sig for t-shirten holder længere og nemmere kan genbruges og genanvendes, jo lavere skal afgiften være.

Fakta: Hvad er forskellen på genbrug og genanvendelse af tøj og tekstiler

  • - Tøj og tekstiler, der stadig kan bruges, skal du aflevere til genbrug – eller sælges. Husk, at en slidt t-shirt godt kan bruges til f.eks. arbejdstøj eller ude i haven.
  • - Udslidt tøj og tekstiler, som ikke længere kan bruges til beklædning, skal sorteres som tekstilaffald, så det kan blive genanvendt. Her bliver tøjet ideelt set krattet op, spundet til nye fibre og tråd og indgår i nyt tøj.
  • - Derudover er der en række tekstiler, som kan være imprægneret med problematiske stoffer, f.eks. PFAS og lignende kemikalier. Dem har Miljøstyrelsen bestemt skal sorteres som restaffald.
  • - Udtjente tasker, bælter og sko har Miljøstyrelsen vurderet ikke skal sorteres til tekstilaffald – det skal også til restaffald.
Læs hele sorteringsvejledningen på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/affald-jord/affald/affaldsfraktioner/de-ti-affaldsfraktioner/sortering-af-tekstiler/
 
37 kommuner havde ved dags dato endnu ikke implementeret tekstilfraktionen for alle borgere, hvilket er en del af Affaldsbekendtgørelsens ti affaldsfraktioner, selvom
Miljøstyrelsens deadline var 1. juli.
Heraf forventes de 10 at komme igang i løbet af juli måned. De 19 i sidste halvdel af 2023 og 8 kommuner melder, at de først kommer igang i 2024.
Det viser tal fra konsulent- og analysevirksomheden JHN Processor, der løbende indsamler data om fremdriften i kommunernes indsamlingsordninger.
61 KOMMUNER ER IGANG MED AT SORTERE TEKSTILAFFALD
I 38 kommuner bliver tekstilerne sorteret i forbindelse med storskrald
14 kommuner lægger tekstilerne på eller ved siden af beholderen
I 2 kommuner foregår indsamlingen i kuber
Og i 7 kommuner er der en kombineret beholder-løsning
 
 
DR sætter fokus på indsamling af tekstilaffald https://aeroeforsyning.dk/ Susanne