Info om de nye affaldsbeholdere >
SMS-service og ny app >
Affaldsplakat på 3 sprog >
Regulativ for husholdningsaffald >
Regulativ for erhvervsaffald >


Affaldsfolder 2024 v04 WEB Side 01

Affaldsfolderen bliver ikke længere husstandsomdelt som tidligere

I stedet kan du bestille folderen til udbringning på tømme-ruten. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (husk at angive dit navn og din adresse) eller ring på tlf. 63 52 63 63

Du kan også hente et eksemplar af folderen:

  • På bibliotekerne
  • På borgerservice Statene 2
  • På Industrivej 6 i Marstal

Download ny affaldsfolder 2024 som pdf


De fleste husstande på Ærø har fået et standardsæt med 3 x 240L beholdere. Har du behov for en eller flere større beholdere så ring til os på: 63526363

Her sorteres: restaffald, madaffald, plast + mad-drikkekartoner, metalaffald, pap/papir og glas. I den husstandsomdelte folder kan du læse, hvordan du skal sortere, eller downloade vores app: Ærø Affald. Her kan du vælge at få påmindelser på SMS eller mail om hvornår du får tømt dine beholdere.

Her er oversigten over dine 2-delte beholdere samt ny plastsæk til tekstilaffald

  • Rest- og madaffald -  14-dages tøming (ugetømning i juni, juli og august)
  • Plast + mad-drikkekartoner og metalaffald - tømmes hver 4. uge
  • Pap/papir og glas - tømmes hver 4. uge
  • Du beholder den røde kasse til farligt affald - tømmes hver 4. uge
  • Ved opstart af den nye ordning får du en rulle plastsække til tekstilaffald med 20 sække. Tekstilaffald stilles til tømning sammen med din pap/papir og metalaffaldsbeholder - tømmes hver 4. uge. Du får en ny rulle plastsække til tekstilaffald i januar 2025,.

info postkort til hjemmeside udsnit

De nye beholdere er udstyret med adresselabel, så vores renovatør kan se, hvor beholderen hører til, samt en chip som registrerer tømning af beholderen, når den tømmes på de nye skraldebiler.

De nye skraldebiler passer til beholderne - det vil sige, at de har to rum istedet for kun et. Chippen registrerer tømning af beholderen og ikke indholdet, som nogle har fået lidt forkert fat på. Vi affaldsovervåger ikke, hvad du putter i beholderne.

Madaffald og poser

I starten af året udleverer Ærø Affald  ialt 20 affaldsposer pr. husstand. De er grønne og lavet af almindelig plast. De sorteres fra, når madaffaldet kommer på pulpanlæg i Holsted.

Husk at binde knude på poserne. Løber du tør for poser bruger du blot en hvilken anden form for affaldspose til dit madaffald. Du kan også købe en rulle grønne affaldsposer hos Ærø Forsyning, Industrivej 6, Marstal. Det koster 25 kr. for en rulle.

Har du beholdt den grønne beholder til pap/papir?

Den grønne beholder til pap/papir kan i ekstraordinære tilfælde bruges til at sætte ud sammen med din nye beholder til pap/papir og metal, hvis du eksempelvis har en særligt stor mængde papaffald. Det kunne eksempelvis være efter jul. Du må maksimalt anvende din gamle pap/papirbeholder til ekstra papaffald 4 gange om året.

Vil du gerne have piktogrammer på dine indendørs affaldsløsninger?

Dansk affaldsforening har samlet alle affaldspiktogrammerne, og du kan finde dem på dette link: Affaldspiktogrammer

Du skal vælge filformatet JPEG, med mindre du har specielle grafiske programmer til at åbne filerne med.

Du kan købe piktogramklistermærker hos Ærø Forsyning, Industrivej 6. De koster 10 kr. stykket.

Kan man dele beholdere med sin nabo?

Ja! Du kan vælge at lave en deleordning med naboen.

I kan være op til 3 husstande på en deleordning, hvis i internt kan blive enige om, hvem der betaler regningen og registreres i vores system som kunde. Det vil til enhver tid være Ærø Forsyning A/S der vurderer, om der er tilstrækkelig kapacitet i beholderne i en deleordning, og du skal være opmærksom på, at du betaler grundgebyr for affaldshåndtering uanset, om du er på deleordning eller ikke. Du kan spare penge på din affaldsordning ved at indgå i en deleordning. Såfremt en af ejendommene på deleordningen skifter ejer, bortfalder ordningen automatisk.

Bor du i Ærøskøbing eller Marstal bykerner?

Har du fået en sækkeordning, men har plads til en eller flere beholdere? Så ring til os og vi retter til. Har du plads til en enkelt beholder, kan du vælge at bytte sækkene til restaffald og madaffald med en beholder til disse to affaldsfraktioner. Har du plads til to beholdere, vælger du selv om du ønsker en beholder til enten plast- og metalaffald eller til pap/papir og glas.

Kommer der fælles affaldsløsninger i Marstal og Ærøskøbing?

Ærø Forsyning planlægger at lave midlertidige forsøg med fælles affaldsløsninger i henholdsvist Marstal og Ærøskøbing i 2024.

For institutioner og erhverv

Institutioner og erhverv kan vælge at komme på erhvervsaffaldsordning hos Ærø Forsyning. Der kan vælges mellem: 240L delt og udelt, 370L delt og udelt og en 660L. Tømningsfrekvensen vælges udfra institutionens eller virksomhedens affaldsbehov. Nyt regulativ for erhvervsaffald er godkendt i 2023. Ærø Forsyning leverer beholdere og udskifter beholderne, hvis de bliver beskadigede. Små virksomheder som ikke producerer affald udover et normalt husstandsniveau kan køre på den private husstandsordning.

infofolder erhverv side 2

Ny affaldsordning på Ærø gælder for alle husstande

Den private indsamlingsordning af affald på Ærø er en kollektiv ordning, i henhold til det gældende regulativ for husholdningsaffald, som er godkendt af henholdsvist Ærø Affald’s bestyrelse og af kommunalbestyrelsen i 2022.

Gebyrbladet for ny affaldsordning 2023 er ligeledes godkendt af hhv. Ærø Affalds bestyrelse og af kommunalbestyrelsen i november 2022. Du kan se det her på vores hjemmeside under: Selvbetjening - Priser.

Kan jeg framelde mig ordningen og ikke indsamle genbrug?

Nej, det kan du ikke. Indsamling af genbrugsmaterialer ved din husstand er politisk besluttet – det er ikke en ordning, du kan melde dig ud af.

I Ærø Kommune gælder indsamlingsordningerne for alle private borgere og grundejere i kommunen. Det fremgår af Ærø Kommunes Regulativ for husholdningsaffald, som kan læses her:  Regulativ for husholdningsaffald


SMS-service og ny app

Download vores APP, Ærø Affald, på din smartphone. Her kan du kan vælge at få påmindelser på SMS eller mail om, hvornår der er tømning hos dig, se din tømningskalender og en sorteringsguide, som du altid kan slå op i, hvis der er noget du er i tvivl om med affaldssorteringen hjemme hos dig.

Hent app'en til din smartphone på App Store og Google Play

adobe express
google play badge

appstore
Download on the App Store Badge DK blk 100217


Affaldsfolder 2023

affaldsfolder 2023 forside
Download den nye affaldsfolder her


Affaldsplakat på 3 sprog

sorteringsplakat 2023
Download den nye affaldsplakat her

Du er også velkommen til at afhente et gratis eksemplar på Industrivej 6 i kontorets åbningstid.


Regulativ for husholdningsaffald

Se regulativet her


Regulativ for erhvervsaffald

Se regulativet her


Takstblad for affaldshåndtering 2023

Download takstbladet her

FAQ Ny Affaldsordning https://aeroeforsyning.dk/ Super User